Assensvej 175, 5771 Stenstrup

GENNEMGRIBENDESOLCELLER / ELREGNINGEN NÆSTEN BETALT - RENOVERET VILLA OG SYDVESTVENDT HAVEANLÆG MED UDSIGT OVER MARKER OG SØOMRÅDE

Denne spændende villa er beliggende i stationsby med godt nærmiljø, rigt foreningsliv, skole, dagligvareindkøb, slagter-/og bagermester. I stueplan er gulvene udgravet/isoleret og med gulvvarme i de flotte askeparketgulve. Væggene fremstår vandskurede, vinduer/køkken og badeværelset er skiftet etc etc, så alt fremtræder i perfekt indflytningsklar stand. Her er gode værksteder, sekskantet udsigtspavillon og solcellanlæg, som klarer "elregningen".

Stueplan indeholder dejligt lyst køkken/alrum med brændeovn og et dejligt kik over markerne samt udgang til terrassen/haven. Der er åben forbindelse til stue og dobbeltdør til fjernsynsstue eller alternativt et ekstra soveværelse. - Her er flotte askeparketgulve m. gulvvarme og vandskurede vægge i alle rum.

I stueplan findes ligeledes entre med trappe til 1. sal, der er indrettet med dejligt soveværelse, to gode børneværelser med loft til kip, toilet samt møblerbar repos, hvor kontoret er placeret med udsigt over markerne.
Sidebygningen er indrettet med dejligt stort badeværelse med bruseniche, walk in closet/viktualierum og bryggers/vaskerum. Her er udgang til terasse/have og adgang til tidligere garage, samt et dejligt stort værkstedsrum.
I kælderen er der flere gode depotrum og her er fjernvarmeinstallationen placeret.

Her er dejlig velanlagt have ud til marker, hvor du fra den smukke pavillon, har 1. parket~ til naturoplevelser, når havørnen jager over søen og når harer, fasaner, rådyr og Mikkel ræv m.fl. viser sig på engen.

Fra ejendommen er der få minutters cykelafstand til to togstationer, skolen, børnehave, boldklub, idrætshal, DagliBrugsen, slagtermester og søndagsmorgenkrydderen hos den lokale bagermester. Her er 5. min kørsel til motorvejen, hvis du jobber udenfor byen og Svendborg ligger kun 10. min kørsel væk.

SMUKT OG GENNEMGRIBENDE RENOVERET, HVOR DU KAN NØJES MED AT MALE INDEN DU FLYTTER IND.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.