Langemarken 45, Ulbølle, 5762 Vester Skerninge

UDSIGT, UDSIGT OG ATTER UDSIGT, SÅ LANGT ØJET RÆKKER - TÆTTERE PÅ VANDET KOMMER DU IKKE TIL AT BO!!

Beliggenheden er så sjælden og så unik, at man bogstaveligt kommer til at bo i strandkanten. Du kan kaste snøren i vandet fra terrassen, og på samme tid nyde den smukkeste udsigt over vandet, med Avernakø, Drejø og Ærø i horisonten, samt kilometervis af ubrudt strandbred på begge sider af ejendommen. Her er van(d)vittigt smukt på alle årstider, og dette uanset om solen skinner eller regnen slår mod ruden...

Den tidligere feriekoloni er registreret som fritidshus, men sælger har, de sidste mange år, boet her hele året rundt, og nydt den helt unikke udsigt og stemning, som hersker på denne skønne ejendom. En usleben diamant for naturelskeren, og dig der er til fiskeri eller kajakroning. Er du dykkerentusiast, så er der ikke langt til den sænkede Ærøfærge ud for kysten, og er det sejlsport / større motorbåde du regerer i, så er Fjællebroen og Ballen lystbådehavn indenfor få min. kørsel.

Ejendommens stueplan rummer 95 m2 fordelt på stue / køkken / alrum, og hvor udsigten kan nydes fra spisebordet, fra sofaen og hvis du rumsterer i køkkenet. Fra alrummet er der dobbelt terrassedør til vandsiden, hvor eftermiddagssolen bager, og aftensolen indtager scenen efterfølgende på en af de mange terrasser. Her er også et dejligt badeværelse med bruseniche, et kontor samt entre. - I alrummet er der varmepumpe og pilleovn.

Fra alrummet er der trappe til 1. salen, som indeholder 76 m2, fordelt på udsigtsstue og to meget store soveværelser, hvor det ene har adgang til toilet og udgang til terrasse. - Udsigten heroppe fra, er simpelthen overvældende og ekstrem smuk.

Under boligen er der 95 m2 kælder, fordelt på garage med plads til flere biler, værksted og depotrum. Grunden har gode parkeringsforhold, en lukket have med frugttræer, og grænser op til åbne marker på bagsiden af ejendommen.

På grunden er den tidligere toilet-/ brusebygning fra tiden som feriekoloni, indrettet som anneks med sengepladser, toilet og baderum. Her er også et ca. 30 m2 stort udhus, som ikke er reg. på BBR.

Stedet med den helt specielle stemning, er virkelig balsam for sjælen, og ligger kun ca. 5 min. kørsel fra dagligvareindkøb i Ulbølle, og 20 min. kørsel fra Svendborg og Fåborg.

EN HELT UNIK OG SJÆLDEN MAGISK BELIGGENHED I STRANDKANTEN

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.