Hesseløjevej 32, 5600 Faaborg

FLOT VEDLIGEHOLDT/RENOVERET FRITIDSHUS MED UDSIGT TIL HELNÆSBUGTEN

Huset er beliggende på en 791 m2 sydvendt grund. På modsatte side af vejen er der via sti mellem 2 huse adgang til strandareal og stranden. Huset er lyst og indrettet med entre, badeværelse med brus, 3 værelser, køkken i sammenhæng med stue. Stuen har store vindues partier ud til overdækket sydvendt terrasse. Der er endvidere 17 m2 udhus med indlagt el og vand.
Der er mulighed for mange forskellige oplevelser i området omkring Hesseløje. Først og fremmest er der vores dejlige badestrand og den
tilstødende kystlinje, beach-volleybane ved stranden og bådebro, hvor man kan have sin båd liggende. Men
der er også mange andre muligheder for aktiviteter i området.

På Horne land er der mange muligheder for cykel- og traveture. På arealerne ved færgehavnen ligger bl.a. Bøjden Nor, der er et
naturreservat ejet af Karen Krier Fonden. Her kan man komme tæt på fuglelivet og glæde sig over det store habitatområde med et rigt
fugleliv og varieret vegetation.

På cykel kommer man nemt til Svanninge bakker med det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. I området er der
mange muligheder for cykleture, vandreture, og der er en dejlig naturlegeplads for børn. Er du i bil, er der gode parkeringsmuligheder
ved kiosken, hvor du kan få en forfriskning efter strabadserne i bakkerne.

Faaborg er en dejlig lille købstad med en hyggelig havnefront og et flot havnebad. Ved havnefronten ligger byens nye kulturhus
"Helios", der ud over biograf også rummer en dejlig café, der bl.a. serverer byens bedste kaffe. I bymidten er der ren idyl i de
brostensbelagte gader med små huse. Det imponerende klokketårn er byens vartegn og virkelig et besøg værd. Fra toppen er der en
imponerende udsigt over fjorden. Og glem ikke at tage en tur med den skønne veteranjernbane til Korinth, der fører Jer gennem
smukke landskaber med bakker og skov.

Bestil en fremvisning af dette skønne sommerhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.