Gambøtvej 20, Thurø, 5700 Svendborg

MAX. 2 MIN. GANG FRA DET ALLERSMUKKESTE STED PÅ FYN - UDSIGTEN OVER VANDET OG LYSTBÅDEHAVNEN FRA TERRASSEN PÅ THURØS GAMLE SEJLKLUB

Med en attraktiv beliggenhed, er denne skønne og helt igennem indflytningsklare villa beliggende, med ganske kort afstand til den skønneste plet på jorden - udsigtsterrassen på den gamle Thurø Sejlklub, hvor der er det smukkeste view over lystbådehavnen og vandet over mod Grasten, Troense og Kidholm ude i sundet. Her er så vidunderligt, og så er der kun få minutters cykelafstand til skole, sportsplads, bager og dagligvareindkøb - alle dagligdagens fornødenheder er inden for kort afstand.

Boligens planløsning er på 137 m2 bolig, og en 73 m2 høj kælder i rigtigt god stand, og nærmest boligstandard. Stueplanet indeholder et rummeligt køkken og stue i åben forbindelse - overalt med flotte klinkegulve og gulvvarme. Her er udgang til terrasseområde og 3 trin til forsænket spisestue / alrum / aktivitetsrum / atelier etc. etc. - Det skønne køkken er ideelt for den gastronomiske køber, og der er spiseplads bag halvmuren til stuen. Der er entre og fordelergang til soveværelse med skabe, to værelser og et smukt renoveret badeværelse med bruseniche samt nedgang til den rigtigt gode kælder. Kælderen er høj og indeholder gildesal / teenageværelse med parketgulv og gulvvarme, veludført rummeligt badeværelse med bruseniche, viktualierum og et dejligt stort vaskerum, hvor naturgasfyret også er placeret. Endvidere er der opgangsrum til boligdel og området ved garagen.

Her er virkeligt gode parkeringsmuligheder ad den rummelige indkørsel, hvor der er muret garage, terrasseområder omkring ejendommen, og altid en plet i solen samt en have, som er nem at vedligeholde. Taget er skiftet til sortglaseret tegl i 2001, alle vinduer er skiftet til træ / alu, køkken / badeværelser mv. er gennemgribende renoveret, og alt står i indbydende indflytningsklar stand. Det foreliggende energimærke fra 2013 er forbedret på flere punkter!!

EN EJENDOM SOM ER IDEEL FOR, BÅDE BØRNEFAMILIEN, SÅVEL SOM DEN MODNE FAMILIE, DER VIL BO PÅ EN ATTRAKTIV ADRESSE.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.