Strandvej 91A A-B., Ballen, 5762 Vester Skerninge

UDSIGT OVER ØHAVET, EGEN STRANDRET, 3-4 BOLIGER OG SÅ ER DER MILJØ SÅ DET BASKER, PÅ DENNE PRAGTFULDE LYSTEJENDOM !!

En nærmest ubeskrivelig ejendom, som er gennemgribende renoveret og ideel for flere generationer, flere familier, erhverv, udlejning - Ja, her er rigtig mange anvendelsesmuligheder på denne pragtfulde ejendom, som også har smukkeste udsigt over det sydfynske ø-hav, egen strandret ved vandet og så en vidunderlig 6.266 m2 stor grund, hvor det oser af miljø overalt, bla.med lille vandhul, en rislende bæk og en nærmest malerisk udsigt over det sydfynske øhav.
Sælger har siden 2003, hvor 3 familier overtog ejendommen, foretaget en gennemgribende renovering, hvor hovedparten af stråtaget, det meste bindingsværk og tavler er skiftet, når behov var. De tre længer er renoveret, og kun ganske få m2 mangler afslutningen i den mellemste bolig-enhed.

Bolig 1 - Hovedbygning / længst fra vandet l:
Pragtfuld og stilren bolig med skøn udsigt til vandet!! - Smuk entre med synligt bindingsværk og smukt teglstensgulv, vidunderlig opholdsstue m. synligt bindingsværk, flotte gulve, fornem udsigt, trappe til 1. sal, dejligt rummeligt soveværelse samt smukt badeværelse m. bruseniche. Virkeligt skønt landkøkken med spiseafd. /alrum m. udg. til baghaven og pragtfuldt kik over markerne, dejligt kombineret badeværelse m. bruseniche og vaskefac., to gode værelser. - En virkelig skøn bolig i perfekt indflytningsklar stand.

Bolig 2 - Mellembygningen:
Mellembygningen er pt. opdelt i to boligenheder, hvor den ene er indrettet med rummelig stue / værelse, køkken m. udsigt til vandet, badeværelse m. bruseniche og bryggersrum m. udg. til terrasse / have på vestsiden af ejendommen, hvor der er skøn have og havudsigt.
Den anden enhed er indrettet med rummelig, lys og venlig opholdsstue m. udgang til vestvendt terrasse / have med smukkeste udsigt. Her er brændeovn og åben forbindelse til køkkenet, to værelser og mellemgang m. adg til kombineret bryggers/og badeværelse, som endnu mangler færdiggørelse.

Bolig 3 - Længen tættest på vandet :
Overalt fra denne del af boligen er der 180 graders panoramaudsigt over det smukke sydfynske øhav mod Skarø og Ærø i horisonten. Her er dejlig rummelig entre med adgang til badeværelse m. bruseniche, kontor / værelse og trappe til 1. sal. Her er adgang til opholdsstuen m.brændeovn og udg. til sydvendt udsigtsterrasse, åben forbindelse til dejligt spisekøkken, som også har udgang til den skønne sydvendte terrasse. Fra stuen er der adgang til lille gæstevær. og på 1. sal er der et ca 50 m2 stort rum helt i boligstandard, hvor der bla. er indrettet soveværelse og hvor der kan indrettes yderligere værelser etc. - Overalt i boligen er der flotte lofter, synligt bindingsværk, smukke gulve - en helt indflytningsklar bolig.

En 55 m2 stor og charmerende kampestensbygning fra 1770 udgør et hyggeligt værksted, som passer til omgivelserne på denne skønne ejendom, som også indeholder en 60 m2 stor bygning, der anvendes til redskaber, havetraktor, opbevaring etc.

Så har vi den skønne kuperede grund, med masser af frugttræer og frugtbuske, alverdens fugle besøger haven, fasaner, harer og hvor både det sorte egern og ræven kommer på besøg, så rigtig mange naturoplevelser er i vente på denne smukke ejendom.

Overfor ejendommen har sælger en sti til vandet, hvor man råder over en ca 100 m2 lille strand, hvor der kan bades, kajakken sættes i vandet og hvor der ville være mulighed for, at skibet kan ligge for svaj, hvis ikke det skal parkeres i den nærliggende Ballen lystbådehavn, som ligger i gåafstand fra ejendommen.

Du kommer til at bo 5-8 min. kørsel fra skole, daginst, idrætsfac. og dagligvareindkøb i Ollerup el. V. Skerninge. 15 min. kørsel fra Svendborg og starten på motorvejen, hvis du skal jobbe udenfor kommunen.

DET ER SÅ SKØN OG UBESKRIVELIG EN EJENDOM, SOM DU BØR OPLEVE, HVIS DU HAR BEHOV FOR MASSER AF PLADS, HVIS I ER FLERE GENERATIONER ELLER FAMILIER, SOM VIL BO SAMMEN OG HVIS MAN VIL BO I PAGT MED NATUREN PÅ ET AF DE SMUKKESTE PLETTER VI KAN TILBYDE PÅ SYDFYN!!.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.