Rolf Krakes Vej 2, Thurø, 5700 Svendborg

"GÅRDHAVEHUS" MED DEN SKØNNESTE GÅRDHAVE, OG GÆSTEANNEKS, MURET GARAGE OG HELT IGENNEM INDFLYTNINGSKLAR

Her er morgen-/ eftermiddags- og aftensol i den skønne gårdhave, hvor plæneklipperen er en by i Rusland, og hvor du kan slappe af i liggestolen, når dagens dont er overstået. Du kommer til at bo i et hyggeligt landsbymiljø, hvor du indenfor 500 m finder skolen, daginst., idrætsfac., sejlklub, bagermester, dagligvareindkøb, skov og strand, så alt praktisk talt ligger lige rundt om hjørnet.

Boligens 144 M2 + anneks fremtræder overalt i indflytningsklar stand, så det kun er farverne på væggene du skal ændre på, for at flytte ind. Planløsningen siger stueplan med rummelig entre med trappe til 1. sal og adgang til dejligt badeværelse med bruseniche og vaskefac. Her er rummelig opholdsstue og dejligt køkken alrum med udgang til gårdhaven. - Overalt i stueplan er der smukke klinkegulve forberedt for gulvvarme og mulighed for brændeovn.

På 1. sal der der stort masterbedroom med fransk altan, repos med skabe og et stort børneværelse samt repos med indbyggede skabe. - Heroppe er der plankegulve overalt.

Endvidere er der muret garage samt anneks, der benyttes som klinik, men som også kunne anvendes som gæstebolig eller til teenageren i familien.

Her er det skønneste gårdhavemiljø med delvis overdækket terrasse og havearbejdet er noget du klarer fra liggestolen. Skal der spilles bold på "plænen", må du på boldbanerne 5 min. gang fra ejendommen, hvor også idrætshallen er beliggende.

EN HYGGELIG BOLIG, SOM FØRST OG FREMMEST ER IDEEL FOR DIG SOM IKKE GIDER HAVEARBEJDET LÆNGERE!!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.