Spurvevænget 2, Thurø, 5700 Svendborg

HAVUDSIGT OG ANDEL I FÆLLESAREAL VED VANDET MED BADE- OG BÅDEBRO - SÆLGER GIVER KR. 125.000 TIL NY VARMEPUMPE + TILSKUD FRA ENERGISTYRELSEN. 201 M2 INDFLYTNINGSKLARE ETAGEMETER

Denne skønne ejendom er beliggende på roligt vænge i et af Thurøs mest attraktive kvarterer. Ejendommen er sjældent velholdt og store dele af boligen er i 2005/2006 er renoveret, så alt fremtræder i perfekt indflytningsklar stand. I 2005 er blev ejendommen tilføjet en skøn tilbygning med en lækker "hævet" stue med ovenlysvinduer og pejs, hvorfra der er udsigt til Skårupøre Sund og under stuen 30 m2 kælderareal, i boligstandard, perfekt til kontor, teenageafd. etc. Stort set alle vinduer og døre er skiftet i 2006, ligesom køkkenet er udskiftet (HTH), taget blev skiftet 2006 og er siden efterisoleret, nyt badeværelse i 2006 etc.
Her er dejlig afskærmet have og fantastisk solvendt terrasse samt skøn udestue (reg. som overdækning), med skydedøre på siderne og åben pejs, så her er alle muligheder for at nyde livet og sommeren med familien.
I ganske kort gåafstand fra matriklen finder vi det skønne fællesareal ved vandet, hvor områdets beboere har adgang til vandet med yderst velholdt bade- og bådebro (venteliste til både). Her er et godt naboskab, og fællesarealet ved vandet er ofte vært ved diverse fællesarrangementer.

Indretningen er som følger:
Stor entre med adgang til pænt badeværelse m. gulvvarme og dejligt værelse. Fra entreen ligeledes adgang til skøn opholdsstue med udgang til terrassen og videre adgang til "udsigts-stuen" og kælderen med mange anvendelsesmuligheder. Både "udsigts-stue" og kælder er med gulvvarme. Fra opholdsstuen er der adgang til det skønne køkkenalrum, hvorfra der ligeledes er udgang til terrassen. Herfra adgang til fordelergang med adgang til bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, værelse, forældresoveværelse m. stor skabsvæg og dejligt badeværelse.
Her er carport med plads til bilen og mulighed for at udvide denne (ved at nedlægge redskabsrum), hvis der er behov for plads til 2 biler. Herudover dejligt hobbyrum/værksted, depotrum og yderligere et redskabsrum, så det er ikke opbevaringsplads der mangler.

Her er ganske kort gå-afstand til dagligvareindkøb, søndagsmorgenkrydderen hos bageren, skolen, børnepasning og en velfungerende sportsklub. Huset er stille og roligt beliggende, men med kort afstand til alle dagligdagens fornødenheder. Der er stisystem langs vandet og de hyggelige jollehavne og stisystemet fortsætter gennem Christiansmindeskoven hele vejen ind til Svendborg by, og gør cykelturen til en skøn oplevelse.

Ejendommens rapporter fortæller om en særdeles velholdt ejendom med meget få bemærkninger, så det er bare flytte ind og nyde tilværelsen.

EN VIRKELIG SKØN EJENDOM, SOM SKAL SES OG OPLEVES. BESTIL EN FREMVISNING ALLEREDE I DAG.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.