Søndervej 19A, Thurø, 5700 Svendborg

SKØN FAMILIEVILLA OPFØRT I 2012 MIDT I THURØ BY - BL.A. MED 4 BØRNEVÆRELSER

I et lille samfund med et fantastisk nærmiljø er denne skønne familievilla beliggende, med kort gåafstand til alle dagligdagens fornødenheder, så man indenfor en radius af kun 500 m har daginst., skole, sportsplads, lystbådehavn, den lille strand i Snævringen, dagligvareindkøb hos Kim & Lene i Spar og vores populære bagermester etc. Her ligger alt lige rundt om hjørnet, så der skal ikke bruges sparsom fritid på at hente og bringe. Du skal på cyklen i små 10 min. hvis du vil i smukkeste omgivelser ved stranden i Smørmosen og naturreservatet ved Revet, som alene er en oplevelse værd.

Planløsningen siger pragtfuldt køkken / alrum med udgang til syd-vestvendt terrasse, 3 gode børneværelser har udgang til alrummet, som også har åben forbindelse til stuen med udg. til aftenterrasse, masterbedroom med karbad og bruseniche samt kontor / børneværelse. Herudover et dejlig stort bryggersrum og lille fordelergang i forbindelse med den "fine" indgang. - Her er tale om en veldisponeret bolig helt uden spildplads, som skal opleves.

Herudover er der en 950 m2 stor grund med flisegange og terrasser hele vejen rundt om ejendommen samt masser af plads til at indplacere den påtænkte carport tæt ved boligen.

Du kommer til at bo i et samfund, hvor ungerne har optimale opvækstvilkår og hvor det vrimler med unge småbørnsforældre, som er engagerede alle steder, hvilket giver sportsklubber og øvrige fritidsinteresser bedste vilkår for dine unger. Den lille strand i Snævringen, 5 min. gang fra ejendommen, er meget velbesøgt af børnefamilier, som efter dagens dont, får en tiltrængt dukkert og bader eller fisker krabber med ungerne. Her er trygt og det er virkelig et skønt sted at bo. Skal du ind til Svendborg eller jobber du udenfor kommunen, er du på motorvejen 10 min. efter du har forladt indkørslen.

EN SJÆLDEN NYERE BOLIG, SOM ER INDFLYTNINGSKLAR OG MED ET MINIMUM AF VEDLIGEHOLDELSE

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.