Revsørevej 23, Vormark, 5874 Hesselager

VORMARK GL. SKOLE - IDEEL FOR DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE / 2-FAMILIE- / GENERATIONER / BED AND BREAKFAST MED KORT AFSTAND TIL VANDET ETC. ETC.

Her har vi en gedigen gl. skole, som har rigtig mange anvendelsesmuligheder få min. cykelafstand fra vandet. Her er plads til flere familier, bofællesskab, bed & breakfast mv. eller blot den store familie, som har behov for albuerum ude som inde og kan bruge de gode værksteder, som forefindes på ejendommen. Du kommer til at bo i landlige omgivelser, få min. cykelafstand fra vandet og små 5 min. kørsel fra skole, daginst. og dagligvareindkøb i Hesselager. Her er så mange muligheder på denne skønne ejendom.

Hovedhuset fremtræder i perfekt indflytningsklar stand og det flotte sort glacerede tegltag fra 2005 pryder ejendommen, hvor også vinduer og døre er skiftet. Planløsningen siger dejlig rummelig baggang / dagligdagsindgang med gode garderobefac., viktualiekælder og indgang til dejligt stort køkken / alrum og stue i åben forbindelse. Her er brændeovn, afhøvlede plankegulve og et pragtfuldt kik over markerne, hvor rådyr i flokke er daglige gæster udenfor ruderne. Her er endvidere dejligt badeværelse med karbad og bruseniche samt rummelig hall med trappe til 1. sal.

1. sal indeholder stor møblerbar repos med adg. til toilet, stort kvistsoveværelse, mellemgang med skabe og megastort soveværelse, som nemt kan opdeles i to store værelser. - Alt fremtræder i god indflytningsklar stand og der er smukkeste udsigt over markerne.

Den gamle skolebygning, hvor der tidligere var to store klasseværelser, er der i dag det ene tilbage og du kan stadig blive kaldt op til tavlen for at løse et regnestykke!! Denne bygning har så mange muligheder og dette lige fra en bolig 2, udlejning, Bed & Breakfast eller hvis det er rigtig meget værksteds -/eller depotplads du mangler. Som nævnt er det ene klasseværelse intakt og så er der to gode soveværelser, stort grovkøkken og en trappe til en uudnyttet 1. sal, hvor der ville være en unik udsigt over vandet mod Langeland, og formentlig ville også Storebæltsbroen kunne ses. Heroppe kunne man indrette ca. 100 m2 bolig, med en aldeles pragtfuld udsigt.

Herudover er der den gamle toiletbygning imellem husene, hvor toiletter fortsat er i brug og er et kært minde fra en svunden tid. I samme bygning finder du fyrrummet, hvor træpillefyret, som forsyner alle bygninger er placeret. Her er også et virkeligt skønt og proff. værksted, som ville være ideelt for cykel-/motorcykelentusiasten etc og hvor der er lagerplads ovenpå.

Endvidere er der en større carport med plads til flere biler, campingvognen, båden etc og depot mv. - Her er virkelig plads for dig, som skal have diverse køretøjer under tag eller har behov for opbevaring.

Her er gårdhavemiljøer på begge sider af ejendommen og en pragtfuld lege have for ungerne, prydhave, nyttehave med drivhus, mange frugttræer og græsplæner, hvis der skal spilles bold. - Her er et pragtfuldt uderum og kun 5 min. på cyklen, så er du hoppet i Storebælt fra stranden nedenfor ejendommen.

Fra ejendommen har du ca. 20 min. kørsel til Svendborg eller Nyborg.

HER HAR DU MULIGHEDERNES EJENDOM, SOM VILLE VÆRE SÅ IDEEL FOR 2 FAMILIER!!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.